Næsten alle mine huse bliver lavet med indretning. Det giver dybde at man kan se ind gennem vinduerne.

Først skal ydervæggene males sorte indvendig. Det er vigtigt at lyset kun kommer ud gennem vidnduerne. Det ser virkeligt dumt ud når lyset kommer ud gennem plasticen.

De indvendige vægge og gulve laves af pap eller tykt karton. Det er nemt at klippe og lime sammen. Tapet og gulvbelægning printer jeg ud på en farveprinter. Møbler laves af forskelligt engangs-embalage og rester fra andre byggesæt. Det behøver ikke at være så detaileret, så længe man bare kan se er der er noget.

Lysdioderne er fra en juletræskæde (købes billigt efter jul!) og et lysdiode-bånd.

Her er hele indretningen til rådhuset før den bliver sat ind på plads.

Brug hellere mange lysdioder som lyser ganske svagt end få som lyser kraftigt.

Bare fordi at en typisk hvid lysdiode kan tåle 30mA er det ikke ensbetydende med at den skal have 30mA. Jeg beregner typisk under 1mA pr lysdiode.

Jeg har flere strømkredse til lys på banen og hvert hus er ofte tilsluttet flere strømkredse, f.eks. aften, nat, morgen og så videre, på den måde kan lyset skifte.

Jeg indbygger ofte også simple kredsløb i husene som kan tænde og slukke lyset for at give yderlige liv, typisk de populære NE555 timere. De er billige og nemme at have med at gøre og der findes masser at diagrammer på nettet.

1. Dette kredsløb blinker langsomt i ca 15 sekunders intervaller. Dette afhænger dog af spændningen.

Spændingen i dette tilfælde er 4,5V men NE555 kan typisk klare op til 25V.

R1 og R2 er 10MΩ og C1 er 100nF (nano farad). R1, R2 og C1 bestemmer tilsammen tiden.

R3 bestemmer hvor kraftigt lysdioden skal lyse. Ved 4,5V kan den typisk være fra 100Ω op til 5KΩ

Dette kredsløb starter lyset med at være slukket.

2. Dette kredsløb er næsten det samme som ovenstående, men har starter lyset med at være tændt.

Det er naturligvis muligt at tilslutte flere lysdioder til samme kreds, men de skal alle have hver deres modstand.

NE555 kan typisk trække 50mA hvilket er nok til f.eks. at trække et relæ eller endda en lille motor i stedet.

3. Dette kredsløb giver en forsinkelse på ca 15 sekunder. Dette gør at ikke alle lys tændes samtidig når der kommer strøm på huset.

Igen er R1 på 10MΩ. C1 er på 1µF (micro farad).

Værdierne af R2 og C2 er ikke kritisk, de er kun til at lave ”start-signalet” og kan være hvad man lige har i skuffen. R2 fra 1KΩ og op til 1MΩ og C2 fra 100nF til10µF er fint.

Igen bestemmer R3 hvor meget dioden skal lyse.

Dette kredsløb starter lyset med at være slukket.

4. Dette kredsløb er næsten det samme som ovenstående, men her starter lyset med at være tændt.

Pin 4 og 5 benyttes kun i særlige tilfælde.

De kan bruges til at stabilicere tiden, hvis dette er kritisk.

De kan også bruges til at slukke eller tænde for udgangen (3) og derved styre den fra en anden NE555 for at skabe en mere iregulær rytme.

Der findes masser af eksempler på nettet.

Jeg benytter eksperiment-boards til at teste opstillingen og finde den rette timing ved at prøve forskellige kombinationer af modstande og kondensatorer.

Hav et udvalg af forskellige værdier.

Når jeg har det jeg skal bruge overfører jeg kredsløbet til små stykker vero-boards.

Samme kredsløb kan også bruges til andre ting.

Dette kredsløb styrer f.eks. 3 fotografer som står og fotograferer et brudepar.

Jeg benytter ofte SMD-modstande og kondensatorer fordi de lige kan loddes direkte på bagsiden af printet og de er billige, men det har ingen betydning for funktionen.